ANSIGTET

MOD

VÆGGEN

HOLLAND HOUSE (DK)

Det går bedre. Der bliver kastet færre sten – færre biler bliver væltet helt om. Der skydes færre skud. Verden er fuld af rare mennesker, ordentlige folk der støvsuger deres biler og samler hundelort op i små poser. Det går bedre.….

Ansigtet mod Væggen er en barsk og poetisk trilogi, der med grum humor viser os et billede af et samfund på grænsen til sammenbrud. Forestillingen består af tre korte enaktere, der måske – måske ikke – hænger sammen, men som er bundet sammen af en fælles tematik.

Den britiske dramatiker Martin Crimp beskriver med radikal skepsis vor tilfredshedskultur i en dialog, hvor form og indhold flyder sammen. I Holland Houses stærkt visuelle teaterform får vi en beretning om, hvordan vi i vores velfærdsvirkelighed forsøger at beskytte os mod verdens katastrofiske og kaotiske tilstande.

Ansigtet mod Væggen indbragte Jakob F. Schokking fra Holland House en Reumert-pris for Bedste Instruktør ved uddelingen i 2009, hvor Tammi Øst modtog prisen for Årets Kvindelige Hovedrolle for sin medvirken i blandt andet Ansigtet mod Væggen.

Holdet

Efter tekst af Martin Crimp
Iscenesættelse og scenografi Jacob F. Schokking
Komponist FM Einheit
Videodesign Jakob Thorbek
Lysdesign Peter Plesner
Oversættelse Karen Maria Mille

Medvirkende

Tammi Øst, Henrik Birch og Steen Stig Lommer


Skrevet af

Martin Crimp

Produktion

Holland House (DK)

Sprog

Dansk

Varighed

ca. 75 min. uden pause

Tid

15. juni 2009, kl. 16 og kl. 20

Sted

Svalegangen, Rosenkrantzgade 21, 8000 Århus C

Presseklip

Dygtigt og særdeles fascinerende teater i Jacob F. Schokkings suggererende iscenesættelse. Tammi Øst, Steen Stig Lommer og Henrik Birch samler replikkerne i en virtuos-musikalsk greb.
Jyllandsposten


Tammi Øst, Steen Stig Lommer og Henrik Birch er fremragende i dette moderne horrorteater. Skræmmende og fascinerende i Schokkings iscenesættelse.
Berlingske Tidende


Det her kan let blive en af sæsonens bedste forestillinger!
Børsen


Fascinerende forestilling, skarpt og krast serveret i pågående greb af Jacob F. Schokking og den årvågne skuespiller-trio.
Politiken


Fremragende forestilling, der lyser op på denne sæsons teaterhorisont. En vigtig forestilling lige nu med sin refleksion over menneskets kaos i en posterrortid uden chockgrænser. En skuespillertrio af vildtfunklende karat i Jacob F. Schokkings instruktion med en gudsbenådet billedsans.
Information

Svalegangen