WORKSHOPS

Der arrangeres stemmeworkshop og workshop om international lancering under ILT09. Læs mere om de to workshops nedenfor:

Lancering af et kompagni på det internationale marked
Workshop den 12. juni ’09 ved Lene Bang og Tine Rude

Under ILT09 festivalen, afholder vi en spændende workshop om
internationalt turnéarbejde. Kursusledere er Tine Rude og Lene Bang, der begge har stor erfaring med internationalt salg af scenekunst. Lene Bang har tidligere været international turné manager for danske Granhøj Dans og arbejder pt.
med det unge kompagni WEGO (DK). Tine Rude er nordmand og har bl.a.
arbejdet med det anerkendte dansekompagni Jo Strømgren fra Norge.

Workshoppen henvender sig til unge og nyetablerede kompagnier,
scenekunstgrupper og koreografer, der ønsker at satse på det
internationale marked.

Inden man kaster sig ud i international salg, er det vigtigt at få afklaret,
om man nu også er helt parat til at drage ud i verdenen, for det internationale
marked er stort og mange produktioner kæmper her om at få opmærksomhed. Internationalt turnéarbejde er tidskrævende og fordrer et godt netværk samt gode kontakter, og hvordan får man dem? Workshoppen ’Lancering af et kompagni på det internationale marked’ giver deltagerne adgang til nogle værktøjer, som kan kvalificere det internationale turnéarbejde.

Program for workshoppen
9–9.30: Velkomst og introduktion ved Lene Bang og Tine Rude
9.30–10.30: Et lokalt udgangspunkt
SWOT analyse (Strengths, Weaknesses, Opportunities
og Threats)
PESTLIDE analyse (Political, Economic, Social, Technological,
Legal, International, Demographic, Environmental)
10.30–10.45: Pause
10.45–11.45: Forventninger og udfordringer
Afklaring af internationale ambitioner.
Undergrund versus det etablerede. Danseplatforme versus
store og små festivaler og arrangører.
Nationale og internationale co-producenter etc.
11.45–12.30: Frokost
12.30-13.45: Analyse og eksempler
Markedsføring og PR -konkrete eksempler
Festivaler, platforme og showcases
Netværk og møder
13.45–14.00: Pause
14.00-15.00: Præsentation af din profil -5 min. pitch
Case 1: Festival
Case 2: Co-produktion
Case 3: Agent / netværk og turné
15.00–15.30: Spørgsmål og afrunding på dagen

Diverse:
Tid: Fredag den 12. juni kl. 9-15.30
Sted: Kulturhus Århus, Officerssalen, Officersbygningen, 2. sal,
Vester Allé 3, 8000 Århus C.
Pris: 375 kr. inkl. sandwich og billet til forestillingen
Maria Magdalena/Wayn Wash III (Aarhus Teater)

Tilmelding og yderligere info:
Kulturhus Århus v/ Lone Jensen:
email: lojen@aarhus.dk eller tlf. 8940 4899 / 5157 5012.
Indbetaling til Nordea konto 2211 – 43 74 45 49 22. Husk navn ;)
Deadline for tilmelding tirsdag den 2. juni.
Obs.! Begrænset deltagerantal 15 personer.

For at sikre et godt udgangspunkt for workshoppen, vil vi bede jer om
elektronisk at sende 1 A4-side med følgende informationer til os:
1. Kort præsentation af kompagni/kunstner/projekt:
· kunstnerisk målsætning
· organisationsstruktur
· økonomi
· co-producenter
· www adresse
2. Kort beskrivelse af de internationale ambitioner for de næste 2 år.
3. Kort beskrivelse af dine forventninger til workshop'en.

Stemmeworkshop ved Simonne Moesen
Fredag d. 12. juni kl. 14-18, Brobjergskolen, studioscene 2,
Frederiks Allè 20B, Århus C

For alle, der er interesserede i en række redskaber til at finde balancen mellem stemmens dybe og høje harmonier, så den bliver fyldigere og mere centreret.
Redskaber: guidede, metodiske åndedræts- og vokaløvelser kombineret med fysiske positurer, der gør stemmen mere autentisk og frigør den.

Vægten lægges på talestemmen, og derfor bedes man lære én selvvalgt tekst på mindst et minut udenad på fransk, engelsk eller tysk (for eksempel en del af en monolog af et af Jean Racines teaterstykker: deres følelsesmæssige ladning gør det lettere at finde frem til mavens kraft, og deres poetiske form bidrager til at kunne mestre denne kraft og hjælpe den godt på vej).

På grund af den individuelle tilgang er der kun plads til ti personer til en session, som har en varighed på fire timer inklusive pause.
Medbring behageligt tøj, en lille madras, en pude og to kopier af din tekst. Workshoppen afholdes på engelsk og koster 225 kr. Incl. Maria Magdalena/Wayn
Wash III-forestillingen. Kursusleder: Simonne Moesen

Kort om Simonne Moesen
Simonne har en lang baggrund indenfor teater, opera, musik og film. Hun har arbejdet med personer som Serge Wilfart, Cristophe Galland, Guy Cassiers, Dick van der Harst, Marianne Pousseur, Michiel Hendrickx og Wayn Traub. Hun var medstifter af Epigonentheatre sammen med Jan Lauwers.

Siden 2001 har hun medvirket i samt deltaget i udarbejdelsen af alle Wayn Traubs produktioner: Maria-Dolores, Jean-Baptiste, The Comeback of Jean-Baptiste, Arkiologi, NQZC.

I 1990 deltog Simonne i en tre-måneders workshop med Peter Brook i Paris.

Efter adskillige år med klassisk sangundervisning, har hun siden 1994 arbejdet ud fra Serge Wilfarts metode ’analyser, construire, harmoniser par la voix’ (analyser, bygge op, harmonisere gennem stemmen). Det er en metode der frigør stemmens dybde og åndedræt. Det handler om at forbedre den måde vi bruger stemmen på, som ofte obstrueres af fysiske spændinger, som vi ofte ikke er bevidste om. Det handler om ’hara’ (mavens centrum) og at lede efter ægthed.

Fra 1997 til 2001 har Simonne deltaget i mange workshops ledet af Claire Székely. I disse workshops har hun arbejdet med at tilegne sig det talte sprogs teknikker ved hjælp af Jean Racines skuespil. Siden 1998 har Simonne fulgt lektioner og workshops, for at kunne bruge denne teknik, når hun synger klassiske arier.

Derudover har Simonne fulgt adskillige workshops i ’kunsten at sige alexandrinere’. Disse workshops har været ledet af Christophe Galland.

Fra 1999 til 2006 har Simonne afholdt teater workshops sammen med hendes tidligere stemme lærer, Claudine Botteman.

Tilmelding til workshoppen: Kulturhus Århus v. Lone Jensen, lojen@aarhus.dk,
Tlf. 8940 4899 eller 5157 5012. Betaling: Nordea konto 2211 – 43 74 45 49 22.