INTERACTIVE

DRAMA

STAGE ART AND GAMING

Teater Katapult invites dramatists and others interested to a workshop and seminar about how stage art and dramatists kan be challenged and developed through interaction between work and beholder.

The workshop will be in Danish.

SEMINAR DEN 17. MAJ KL. 16.00-21.45

Hvor står scenekunsten i det moderne, teknologiske mediebillede i dag? Alt for traditionelt og håbløst bagefter? Eller er der blot tale om, at kunsten, kunstnerens rolle og den gode fortælling er udsat for degenerering af alt det nye og derfor må forsvares som kunstart?
4 spændende oplægsholdere vil med udgangspunkt i deres egne erfaringer give deres bud på, hvad de forstår ved interaktiv dramatik, hvordan tilskueren/brugeren tænkes ind i skrive- og tilblivelsesprocessen, og hvordan dramatikeren, instruktøren og konceptudvikleren kan udfordres og udvikles gennem interaktionen mellem værk og bruger.


PROGRAM

16.00-16.15:

Velkomst og introduktion til seminaret

16.15-17.00

Dramatiker Anna Bro: Al kunst er interaktiv.

Men noget er mere interaktivt end andet! Ud fra sin egen erfaring med at skrive til Katapults AudioMove-projekt Kampen om Gullestrups Sjæl sætter Anna Bro fokus på spørgsmålene:

Hvad gør det ved historien, når den strækkes ud i et rum? Hvordan påvirker omgivelserne fortællingen? Og hvorfor er det så tilfredsstillende, når fortælling og modtager smelter sammen. Og med påstanden om, at al kunst er interaktiv, hvordan kan erfaringerne fra AudioMove så bruges i det traditionelle teater?

17.00-17.45

Manuskriptforfatter og konceptudvikler Michael Valeur:

Hvem ringer telefonerne for? Med smartphones som fortælleredskab.
Med udgangspunkt i sine egne praktiske produktioner vil Michael Valeur især stille skarpt på, hvordan man udnytter brugerrollen, teknologien og sammenstødet mellem fiktion og virkelighed i interaktive formidlingsforløb.

17.45-18.15

Spørgsmål og dialog

18.15-18.45

Sandwich og øl/vand/vin

18.45-19.30

Dramatiker og instruktør Troels Chr. Jacobsen:

Fra et host til et mord. Om enkle valg i komplekse systemer
Troels Chr. Jacobsen sætter fokus på, hvordan den ultimativt interaktive teatersituation kan tænkes: Tænk, hvis et host på bageste række kunne blive til et drab på scenen! Om design af teaterforestillinger som selv-organiserende kritiske systemer, hvor det uventede kan opstå i kraft af bevidste og ubevidste valg både hos spillere og tilskuere.

19.30-20.15

Installations- og performancemkunstner Han Halewijn (NL):

Compositional Patterns of Interaction in Storytelling

I sit arbejde med interaktiv kunst og storytelling skaber hollænderen Han Halewijn altid bestemte mønstre og regler for, hvordan interaktionen mellem performeren, scenen og fortællingen skal foregå. I kompositionen tilføjes dog også et element af tilfældighed, og oplægget vil således fokusere på, hvordan brugerne altid efterlades med unikke og forskellige oplevelser af værket.

20.15-20.30

Pause

20.30-21.15

Arbejdsdemonstration – Han Halewijn (Holland)

21.15-21.45

Spørgsmål og dialog

21.45

Afrunding


Tilmelding og info:

Åben for alle. Gratis adgang. Ønskes der sandwich og drikkevarer er prisen 100 kr. pr. pers.


Sted: Teater Katapult


Tilmelding: Senest mandag den 9. maj. Navn og tlf.nr. samt evt. ønske om forplejning mailes til mettemarie@katapult.dk

WHEN AND WHERE

Sunday, May 15th and Tuesday, May 17th. Contact and questions:

Teater Katapult
Rosengade 11
8000 Aarhus C
Phone: + 45 8620 2699
Mail: info@katapult.dk
www.katapult.dk. Opens in new browser window